Klubbens historie

Stubbekøbing Roklubs beliggenhed ved et farvand, hvor det med vind fra visse retninger kan være umuligt at ro, har formentlig været medvirkende årsag til, at klubben aldrig har fostret de store talenter indenfor rosporten, som den internationalt kendes i dag.
Der var dog var enkelte medlemmer, der i klubbens start gjorde sig bemærket indenfor singlescullerroningen, og i en periode til op i 1950’erne havde man stærke ungdomsroere i de daværende inriggerkonkurrencer.
Klubben deltog i 2003 og 2004 i langdistancekaproning med en 2. og 3. plads i 25 km mix.

Klubbens materiel er da også i dag primært rettet mod inrigger- og kajakroning.

For begge kategoriers vedkommende som motions- og langtursroning.

Klubbens medlemstal ligger gennemsnitligt på ca. 55 – 65 aktive medlemmer.
Klubben har endvidere et ret beskedent antal passive medlemmer.

Siden 2001, der blev klubbens bedste sæson i 52 år med i alt 11.371 roede km, er der i gennemsnit pr. år roet ca. 13.500 km. – med stigende tendens.

Indtil 2010 var 2002 den hidtil 3. største i klubbens historie med 17.081,5 km kun overgået af sæsonerne 1937 ( 18.993 km) og 1947 (18.620 km). I det år blev der også sat individuelle inriggerkkilometerrekorder, som fortsat holder (2 x 2.730, 2.375 og 2.292).

Efter anskaffelsen af havkajakker i 2004 er roningen nogenlunde fordelt ligeligt på inrigger og kajak, og i 2009 roede den mest roende i klubbens historie 3.170 km i kajak.

I 2010 blev i alt roet 17.250 km, og dermed blev 2010 det 3. største år i klubben historie.

Efter en længere stabil periode, har efter 2011 desværre igen kunnet spores svingninger i medlemstallet og faldende aktivitet på vandet.

I 2013 havde vi tilgang af en del ungdomsroere, men ungdomsroerne har tendens til at droppe ud igen når rosæsonen slutter for ikke at vende tilbage næste år. Det er desværre, hvad vi også tidligere har oplevet, uagtet, at der er sat mange kræfter ind på at fastholde de unge, men enten er de ikke tilstrækkelige, eller også må vi bare konstatere, at roning ikke tiltaler de unge. Yngre mennesker i især 20’erne og til godt ind i 30’erne ser vi meget sjældent i klubben.

Klubbens rosæson varer ca. 7 måneder – fra sommertidens begyndelse i marts til dens slutning i oktober.

Der er i klubbens vedtægt og reglement givet mulighed for vinterroning under visse betingelser, og i vinteren 2004/5 kom vi i gang i havkajakkerne – det er dog meget beskedent, hvad der bliver roet i vinterperioden.

Vintersæsonen, der altså er perioden fra sommertidens slutning til dens begyndelse, benyttes til vedligeholdelse af klubbens faciliteter og materiel (alm. klubdag torsdag fra kl. 19.00 og udvalgte lørdag/søndage), og der er en ugentlig motionsaften (mandag fra kl. 19.00).

Klubben råder over 3 roergometre, 1 kajakergometer, 2 i 2008 anskaffede motionscykler og diverse redskaber for styrketræning.

Andet om klubben, tilbage til forside.